in English 

Musik til ´Reolen i landskabet`

 


I begyndelsen af året viste Utzon Center den bemærkelsesværdige fotoudstilling Reolen i Landskabet af  Bruno Kjær og Niels Fabæk.

 

'Reolen i landskabet' er en række landskabsfotografier i yderste forstand, motiverne veksler mellem naturskildringer, fabrikshaller, nedlagte drivhuse, kulgruber og andre vidt forskellige miljøer. Og i dem alle optræder en hvid reol med hvide bøger – som en påmindelse, en kontrast en indre dialog i billedet med anledning til eftertanke.

 

Fotoserien har desuden været vist på Det Kgl. Bibliotek/Den sorte Diamant.

 

På et tidspunkt opstod ideen om musik til de enkelte fotografier. Kunne sådan et møde mellem forskellige kunstarter skabe endnu en frugtbar dialog?

Komponist Niels Chr. Rasmussen blev spurgt om ideen og sagde ja tak til at lytte og sætte toner til – hurtigt efterfulgt af et bekræftende indfald: det skulle være musik for klarinet og slagtøj. Og så kunne der i øvrigt skabes endnu en dialog ved at sætte de 2 musikere i samspil med elektronisk musik.

 

Klarinettisten Lisbet Thordal-Christensen og janitsharen Torsten Folke Pedersen stillede sig til rådighed og musikken er skrevet direkte til de to.

 

Nu er 9 ud af 13 påtænkte satser til lige så mange fotos færdige. Og så rejser sig en spontan fornemmelse for, at det ville være meget givende for den videre proces med projektet, for et øjeblik, at lægge øre og øje til de 9 i en første opførelse.

Projektet rummer mange parametre og variable, og en opførelse her godt halvvejs kunne give vigtige erfaringer inden det fulde projekt får premiere næste sommer.

 

Vi vil derfor gerne invitere publikum med i processen, hvor Utzon Centeret i samarbejde med Ny Musik arrangerer en mindre koncert.

 

Det sker på tirsdag d. 21. december kl. 16. Oplev en kreativ status på 9 satser til 'Reolen i landskabet'. Bruno Kjær og Niels Chr. Rasmussen vil give en kort introduktion inden opførelsen. Der er gratis adgang til koncerten

 

   

Foto: Niels Fabæk



 

Du er her: Utzon Center Besøg centret Afholdte arrangementer Musik til ´Reolen i landskabet´

 

 

Slotspladsen 4

9000 Aalborg

Tel.: 76 90 50 00

info@utzoncenter.dk

 

 Kørselsvejledning

 

Tirsdag - Søndag kl. 10-17

 

Parkering

 

Voksne 60 kr.

Børn under 18 gratis

Studerende 20 kr.

Grupper (mindst 10) kr. 40 pr. prs.

 

Læs mere her

 

Utzon Center butik har et udvalg af bøger om arkitektur og design samt en del arkitekttegnede designklassikere fra 1960'erne.

 

 Besøg butikken her 

 

Besøg hjemmesiden her