Arkitekturens Dag- fotosafari
8-årige Sofie vinder Fotosafari-konkurrence
45 forskellige fotografier var sendt ind til dommerkomitéen i Fotosafari-konkurrencen, hvor børn skulle tage et billede af en bygning eller en plads i Aalborg, som har betydning for dem. Den heldige vinder blev kåret på Arkitekturens Dag den 1. oktober i Utzon Center – og det blev Sofie Solskov Jeppesen på 8 år fra Nøvling. Hun havde taget et billede af loftet i et storcenter og begrundet billedet med disse ord:
"Jeg sad ude i Storcentret i midten, og det var dejligt at kigge op i det flotte loft i stedet for at kigge ned eller ligeud."
Sofie fik overrakt førstepræmien – et digitalkamera – af adm. direktør for Utzon Center, Anni G. Walther, der gav hende disse ord med på vejen: "Jeg synes, det er en virkelig original idé, flot fotograferet og fin begrundelse."
"Jeg er bare helt vildt glad. Det var dejligt, at alle folk klappede af mig," lyder det stolt fra Sofie.
Foruden førstepræmien blev der også uddelt tre 2. præmier (Camilla Eriksen, Anders Børgesen, 5. Klasse på Sct. Mariæ Skole) og tre 3. præmier (Liane Gjerlev Eriksen, Stine Rømer Thulstrup og Asta Karen Krog).
Se de indsendte billeder her http://www.flickr.com/photos/42361161@N07/··

|
|

|
|
 |
|
|